De største økonomiske konsekvenser af klimaforandringer

Skader på infrastruktur og ejendom: Voksende udgifter til genopbygning

En af de mest håndgribelige økonomiske konsekvenser af klimaforandringer er de fysiske ødelæggelser, de forårsager. Ekstremt vejr bliver både hyppigere og voldsommere, og det betyder større skader på bygninger, veje, broer, havne og energiforsyning. Når stormfloder oversvømmer byområder, eller hedebølger slår elnettet ud, koster det – både direkte og indirekte.

Eksempler på omkostninger

• Storme og oversvømmelser: Orkanen Harvey i 2017 kostede alene USA over 120 milliarder dollars. Lignende begivenheder bliver mere almindelige og mere ødelæggende.
• Skovbrande: Australien og Californien har oplevet store økonomiske tab fra brande, der ikke blot ødelægger huse og natur, men også sundhed og turisme.
• Havvandsstigninger: Kystnære områder som Bangladesh, Florida og dele af Danmark må investere massivt i kystsikring for at undgå tab af ejendom og infrastruktur.

Hvem betaler regningen?

Regningen for klimarelaterede ødelæggelser havner oftest hos en blanding af:

• Offentlige myndigheder (i form af genopbygning og støtteordninger)
• Forsikringsselskaber (som hæver præmier eller trækker sig helt fra udsatte områder)
• Private husholdninger og virksomheder (som taber ejendom, drift og værdier)

Mange steder overstiger klimakatastrofer de lokale myndigheders kapacitet, hvilket forværrer uligheden og sender lande i gæld.

Økonomisk usikkerhed og investeringstab

Skader på infrastruktur fører ikke kun til genopbygningsomkostninger. De forstyrrer også økonomisk aktivitet:

• Produktionsstop på fabrikker
• Tabt arbejdskraft pga. evakuering eller sygdom
• Afbrudte forsyningslinjer, som rammer både lokale og globale markeder
• Fald i ejendomsværdier i udsatte områder

Disse effekter kan bremse vækst og undergrave investorernes tillid.

Klimatilpasning som investering

Samtidig vokser behovet for klimatilpasning – altså investeringer i at gøre samfund mere robuste over for klimatrusler. Det omfatter:

• Forstærkede dæmninger og afløbssystemer
• Varmebestandig infrastruktur
• Smartere energinet
• Beredskabsplaner og forsikringer

Forskning viser, at forebyggelse og tilpasning ofte er billigere end at betale for skaderne bagefter. En dollar brugt på forebyggelse kan spare op til syv dollars i genopbygning.

Skaderne på vores fysiske omgivelser er ikke længere fremtidsscenarier. De er i gang nu – og de økonomiske konsekvenser vokser år for år.

Fødevarer og produktion: Når klimaet rammer forsyningskæderne

Klimaforandringer har direkte og indirekte indflydelse på, hvordan vi producerer og transporterer varer – især fødevarer. Ændringer i temperatur, nedbør og vejrforhold skaber ustabilitet i produktionen og forstyrrer de globale forsyningskæder. Resultatet er både økonomiske tab og højere priser for forbrugerne.

Landbruget er særligt udsat

Landbruget er ekstremt afhængigt af stabile klimaforhold. Når vejret ændrer sig, påvirker det udbyttet – og dermed også priser og forsyning. Eksempler på konsekvenser:

• Tørke reducerer høstudbyttet: Korn, ris, kaffe og kakao er blandt de afgrøder, der rammes hårdt.
• Ekstreme nedbørsmængder oversvømmer marker og forsinker plantning og høst.
• Varmere temperaturer kan forrykke vækstsæsoner og mindske næringsindholdet i visse afgrøder.
• Skadedyr og plantesygdomme breder sig hurtigere i et varmere klima.

Ifølge FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation risikerer verden markant fald i fødevareproduktion i de kommende årtier, hvis temperaturen stiger mere end 2 grader.

Øgede priser og fødevareusikkerhed

Når produktionen falder, og transport bliver sværere, stiger priserne. Det rammer især lavindkomstlande og sårbare befolkningsgrupper. I værste fald kan det føre til:

• Fødevaremangel og underernæring
• Politiske uroligheder forårsaget af stigende priser
• Migration fra områder, hvor landbrug ikke længere er muligt

Selv i rige lande mærker forbrugerne konsekvenserne, når kaffe, chokolade eller grøntsager bliver dyrere eller mindre tilgængelige.

Industrien rammes af ustabilitet

Det er ikke kun landbruget, der mærker konsekvenserne. Andre produktionsområder rammes også:

• Vandmangel påvirker energi- og tekstilindustriens produktion
• Strømnedbrud og hedebølger svækker fabrikkers kapacitet
• Transportforstyrrelser rammer global handel, især via havne og vejnet

Eksempelvis har lave vandstande i store floder som Rhinen og Mississippi tvunget fragtskibe til at sejle med nedsat last, hvilket forsinker leverancer og øger transportomkostninger.

Sårbare forsyningskæder

Globaliseringen har gjort økonomien effektiv, men også sårbar. Når én del af kæden – f.eks. en kaffefarm i Brasilien eller en havn i Kina – rammes af klimahændelser, kan det have følgeeffekter over hele verden. Det skaber økonomisk usikkerhed og stiller nye krav til:

• Diversificering af produktion og forsyning
• Lokal produktion og kortere forsyningskæder
• Investering i klimatilpassede afgrøder og teknologier

Virksomheder, der ikke tilpasser sig et skiftende klima, risikerer både tab og tabt konkurrenceevne.

Klimaforandringer er ikke bare en fremtidig risiko for verdens fødevare- og produktionssystemer – de påvirker dem allerede nu. Og hvis vi ikke handler hurtigt, bliver konsekvenserne endnu mere mærkbare.

Klima og finans: Risiko for ustabilitet i markeder og investeringer

Klimaforandringer er i stigende grad en økonomisk risikofaktor – ikke kun for lande og virksomheder, men også for det globale finansielle system. Når fysiske og politiske klimaeffekter rammer hårdt, kan det føre til markedsudsving, faldende investeringer og øget økonomisk usikkerhed.

Direkte og indirekte finansielle risici

Finansielle institutioner, pensionskasser og investorer begynder i stigende grad at forholde sig til klimarisici, som deles op i to hovedtyper:

• Fysiske risici: Økonomiske tab som følge af klimarelaterede hændelser – storme, oversvømmelser, tørke.
• Overgangsrisici: Økonomiske konsekvenser af den grønne omstilling – fx nye reguleringer, ændringer i efterspørgsel og teknologisk udvikling.

Begge typer risici kan påvirke virksomhedernes indtjening, aktiekurser og investeringsafkast.

Klimakrisen som trussel mod finansiel stabilitet

Centralbanker og finansielle tilsynsmyndigheder i bl.a. EU, USA og Japan har advaret om, at klimaforandringer kan udløse systemiske kriser i økonomien, hvis de ikke håndteres rettidigt. Eksempler på dette:

• Ejendomsmarkeder i kystområder mister værdi pga. risiko for oversvømmelser
• Forsikringsselskaber trækker sig fra klimafølsomme områder, hvilket øger risikoen for uafdækkede tab
• Banker, der har investeret i fossile brændstoffer, kan lide tab i takt med den grønne omstilling

Finansielle chok kan dermed sprede sig på tværs af sektorer og lande – og føre til recession eller økonomisk ustabilitet.

Investorer ændrer strategi

Mange store investorer – fra pensionskasser til fonde – begynder at omlægge deres porteføljer for at tage højde for klimarisici. Det ses bl.a. ved:

• Fravalg af fossile aktiver som olie og kul
• Øget fokus på ESG (miljø, sociale forhold og god ledelse)
• Investering i grønne obligationer og bæredygtige projekter

Men tempoet er stadig langsomt, og mange investeringer foregår stadig i sektorer med høj klimabelastning.

Økonomisk ulighed og globale spændinger

Klimaforandringer forstærker også økonomisk ulighed, både mellem og inden for lande. Udviklingslande, som ofte har mindst ansvar for udledningerne, er også dem, der rammes hårdest – og har færrest ressourcer til at tilpasse sig.

Konsekvenserne kan være:

• Øget migration og sociale spændinger
• Geopolitiske konflikter om vand, mad og ressourcer
• Øget pres på internationale hjælpe- og finansieringsmekanismer

De økonomiske følger rækker derfor langt ud over virksomheder og markeder. Det handler om global stabilitet.

Grøn omstilling som økonomisk mulighed

På trods af risiciene rummer klimakrisen også store muligheder for økonomisk udvikling og innovation. Investeringer i:

• Vedvarende energi
• Energieffektivitet
• Bæredygtig infrastruktur og transport
• Nye teknologier som CO-fangst og lagring

… kan skabe millioner af nye job og nye vækstområder – hvis investeringerne kommer i gang i tide.

Økonomien og klimaet hænger uløseligt sammen. Klimaforandringer er ikke længere en ekstern trussel – de er en del af selve det økonomiske system. Spørgsmålet er ikke længere, om vi har råd til at handle – men hvad det vil koste, hvis vi ikke gør det.

En mere analytisk tilgang, der viser sammenhængen mellem klimahændelser og finansielle konsekvenser for økonomi og investeringer.